Danmark i bevægelse
Danmark er i konstant bevægelse – både vertikalt og horisontalt. Landet hæver sig mange steder som følge af resteffekter fra den sidste istid, hvor isens vægt pressede landmassen sammen. Jorden retter sig stadig ud nu, mere end ti tusind år senere
Omvendt synker jorden i andre områder, for eksempel når opfyldsmateriale sætter sig i inddæmmede vandområder. Derudover bevæger den kontinentalplade, Danmark ligger på, sig nogle centimeter mod nordøst hvert år.
Disse bevægelser kræver løbende opdatering af vores viden om Danmarks udstrækning og højde.
GNSS-stationer og referencenet
Geodætiske navigationssatellitsystemer (GNSS) har i over tredive år været geodæsiens vigtigste arbejdsredskab. GPS er det mest kendte GNSS, men systemer som det europæiske Galileo leverer et vigtigt bidrag til overvågningen af Danmark.
Rygraden i overvågningen er et net af omkring 15 permanent observerende GNSS-stationer, fordelt over hele Danmark. Disse stationer måler kontinuerligt deres position og udgør, sammen med et system af stabile punkter "fikspunkter", Danmarks overordnede referencenet.
Data fra GNSS-stationer er tilgængelige på Dataforsyningen. For realtidsdata bedes du anmode om adgang ved at skrive til gdl@kds.dk.
5D-nettet og dets forgængere
Det nyeste danske referencenet er 5D-nettet, der består af 118 punkter. For hvert punkt foretages fem geodætiske observationer: en 3D-koordinat (målt med GNSS), en kotemåling (højde) og en tyngdemåling. Klimadatastyrelsen genopmåler punkterne i 5D-nettet med få års mellemrum og supplerer dermed GNSS-stationernes løbende overvågning.
5D-nettet er tæt forbundet med det ældre 10 km-net, der består af 712 punkter, jævnt fordelt over landet. Klimadatastyrelsen vedligeholder ikke længere 10 km-nettet aktivt, men punktafmærkningerne og koordinaterne er stadig tilgængelige.
Før GNSS-teknologien vandt indpas blev Danmark opmålt ved vinkelobservationer mellem solidt faststøbte granitstolper, "postamenter". Postamenterne er organiseret i "Førsteordensnettet", et net af trekanter med en kantlængde på ca. 30 km. For at måle vinkler over denne afstand kræves højtliggende postamenter med frit udsyn (og derfor ofte flot udsigt). Mange af postamenterne indgår stadig i 10 km-nettet og er dermed knyttet til det aktuelle 5D-net.
Højder er specielle
GNSS-målinger giver en højde relateret til jordens centrum, men for anlægsarbejde er havniveau et mere praktisk udgangspunkt. Det skyldes, at vand løber ned ad bakke, dvs. så meget i tyngdekraftens retning som det kan. Og tyngdekraften er sjældent rettet præcist mod jordens centrum – den varierer lidt, afhængigt af undergrundens sammensætning.
Højder målt i forhold til havniveau kaldes "koter". På grund af tyngdekraftens variationer kræver koter en særlig infrastruktur. Blandt andet kontinuerligt opererende vandstandsmålere, fordelt over hele landet, for at fastlægge lokale middelvandstande. Vandstandsmålerne knyttes sammen i et fælles nulpunkt for at finde en middelværdi for hele landet.
Det fælles nulpunkt fastlægges ved nivellement – skridtvis måling mellem vandstandsmålere med sigteinstrumenter (typisk med en sigtelængde på under 50 meter). Det overordnede nivellementsnet, der fastlægger det nugældende kotesystem, DVR90, blev målt i 1990'erne og kaldes præcisionsnivellementsnettet.
DVR90 gøres praktisk anvendeligt gennem et net af ca. 70.000 let tilgængelige afmærkninger – typisk bolte indstøbt i gamle, stabile bygninger og indmålt i forhold til præcisionsnivellementsnettet. Herfra kan man "hente koten" med sigteinstrumenter ved anlægsarbejde.
Geoidemodeller
At hente koten med sigteinstrumenter kan kræve mange flytninger og genopstillinger af instrumentet. GNSS-målinger er enklere, da man bare stiller sin GNSS-modtager op en enkelt gang, præcis der, hvor man skal bruge koordinaten. For at muliggøre kotebestemmelse med GNSS, publicerer Klimadatastyrelsen "geoidemodeller". Disse matematiske modeller afspejler variationer hen over landet af forskellen mellem koter og GNSS-målte højder. Hvis nøjagtighedskravene ikke er for høje, kan man opnå en GNSS-målt kote (og en betydelig arbejdsbesparelse) ved at trække geoidemodellens værdi fra den GNSS-målte højde.
Grønland
Geodæsien i Grønland spiller bl.a. en væsentlig global rolle indenfor klimaovervågning. Det er der information om på siderne om GNET og om Grønland og Arktis. Grønlandske koordinatsystemer er omtalt under siderne Koordinatsystemer og Koordinattransformation.